Fodslaw Midtfyn
  • Onsdagshold
  • Marcher
  • Kalender
  • Bladsiden
  • Billeder
    • Nostalgi
    • Billeder 2022
    • Billeder 2021
    • Billeder 2020
    • Billeder 2019
    • Billeder 2018
    • Billeder 2017
    • Billeder 2016
    • Billeder 2015
    • Billeder 2014 >
      • Billeder 2013
  • Bestyrelse
  • Vedtægter

Vedtægter

§ 1
Lokalforeningens navn er ”FODSLAW MIDTFYN”, og dens hjemsted er Faaborg-Midtfyn kommune.

§ 2
Lokalforeningens formål er under kammeratlige former at udbrede kendskabet til, og fremme interessen
for det danske land og dets natur.
Foreningens arrangementer af trænings- og vandreture skal ske, for at udbrede vandreinteressen, idet
der lægges vægt på en utvunget sportslig beskæftigelse.

§ 3
Enhver person kan optages som medlem af afdelingen. Udelukkelse af et medlem kan foretages af bestyrelsen.
Udelukkelsen kan af medlemmet indbringes til hovedbestyrelsens endelige afgørelse.

§ 4
Lokalforeningens højeste myndighed er generalforsamlingen.
Der afholdes ordinær generalforsamling een gang om året i oktober måned.
Formanden indkalder i medlemsbladet med mindst 14 dages varsel til ordinær generalforsamling med
angivelse af dagsorden, der mindst skal indholde følgende punkter:

             1.     Valg af dirigent og stemmetæller.

               2.     Formandens beretning.

               3.     Kassererens regnskabsaflæggelse.

               4.     Indkomne forslag.

               5.     Valg.

§ 5
Generalforsamlingen træffer, hvor andet ikke er bestemt, sine beslutninger ved almindelig stemmeflertal.
Dirigenten bestemmer afstemningsmåden, dog skal personvalg ske skriftligt.
Ved afstemninger er hvert medlemskab repræsenteret med 1 stemme.

§ 6
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt og skal afholdes inden
2 måneder, såfremt 1/3 eller 25 af foreningens medlemmer fremsætter skriftlig forslag, med dagsorden, herom.

§ 7
Foreningen ledes af en bestyrelse på et ulige antal medlemmer på min. 3.
Bestyrelsen konstituerer sig selv og fordeler i øvrigt forretningen imellem sig.
Bestyrelsen vælges for en 2-årig periode, således at halvdelen, så nært som det er muligt, er på valg det ene år
og de øvrige det andet år.
Formanden og kassereren vælges direkte på generalforsamlingen.
Formanden og kassereren skal være to af hinanden uafhængige personer.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, dog skal der føres en protokol.
På ordinær generalforsamling vælges 2 bestyrelsessuppleanter for en 1-årig periode.

§ 8
Foreningen tegnes af formanden (ved dennes frafald næstformanden) og et andet bestyrelsesmedlem i forening.

§ 9
Køb, salg og pantsætning af fast ejendom, samt optagelse af lån, kan kun ske efter beslutning på en
generalforsamling og efter hovedbestyrelsens godkendelse.

§ 10
Regnskabsåret går fra den 1. oktober til den 30. september.
Regnskabet skal være godkendt af foreningens 2 revisorer, der vælges på den ordinære generalforsamling
for en 1-årig periode.
Tillige vælges revisorsuppleant for 1 år.
Revisorerne kan ikke samtidig være medlem af bestyrelsen.

§ 11
Foreningens midler skal til enhver tid være indsat i bank eller sparekasse på check-, giro og/eller anfordringskonto lydende på
foreningens navn. Kassereren må være i besiddelse af en efter forholdene passende kassebeholdning.

§ 12
Foreningen er tilsluttet FODSLAWs hovedforening og skal følge de beslutninger, der bliver vedtaget af repræsentantskabet.
Foreningen kan tilslutte sig lokale, nationale og internationale organisationer, hvis formål ikke strider mod FODSLAWs formål.

§ 13
Det påhviler formanden, hvert år senest 14 dage efter generalforsamlingen, at fremsende beretning om foreningens aktiviteter i
det forløbne år, samt revideret regnskab til hovedforeningen.

§ 14
Ændringer af nærværende vedtægter kan ske på generalforsamlingen med mindst 2/3 af de fremmødte stemmer.
Ændringer foranlediget af vedtagelser på FODSLAWs repræsentantskabsmøde, kan foretages af bestyrelsen, dog således at de skal forelægges for generalforsamlingen til orientering.
Det påhviler formanden, uden unødigt ophold, at fremsende de vedtagne ændringer til hovedforeningen.

§ 15
Foreningen kan kun opløses, såfremt det vedtages på 2 efter hinanden - med mindst 14 dages mellemrum -
følgende generalforsamlinger, med mindst 3/4 af de fremmødte stemmer.
Hovedforeningen skal underrettes om disse senest 14 dage før afholdelse.
I tilfælde af opløsning af en lokalforening, anvendes en evt. formue, efter de regler, der kan godkendes af den
pågældende kommune. Gælder der for kommunen ingen særlige regler, indsættes en evt. formue på en
spærret konto under hovedforeningen til oprettelse af en evt. ny lokalforening i området.
Midlerne skal blive stående i indtil 3 år. Er der indenfor dette tidsrum ikke oprettet en ny lokalforening,
tilfalder midlerne hovedforeningen.

Disse vedtægter er vedtaget på FODSLAW MIDTFYN`s generalforsamling den 17. oktober 2007.
Ændring af § 5 foretaget på bestyrelsesmøde den 29. april 2013, som følge af vedtagelsen på Fodslaw`s
repræsentantskabsmøde i Århus den 23. februar 2013 og forelagt på Fodslaw Midtfyn`s generalforsamling den 23. oktober 2013.


Styret af Opret din egen unikke hjemmeside med skabelonerm du kan skræddersy.